7. november 2018

Noter Koncert 7

Duo Diathéseis

(Se koncertprogram her)

Christine Bernsted og Ramez Mhaanna

Christine Bernsted og Ramez Mhaanna

Duo Diathéseis består af violinist Christine Bernsted og pianist Ramez Mhaanna, hvis samarbejde startede da begge musikere modtog Léonie Sonnings talentpris i 2019. Begge musikere har studeret og turneret i udlandet, bl.a. i Rusland, Østrig, Kina og Australien.

De har hver især vundet priser ved konkurrencer såsom Melbourne International Violin Competition, Golden Music Awards i New York, 1st Vienna Music Competition og “Musica Classica” i Moskva.

Begge musikere har været udvalgt til at være solister med Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums symfoniorkester og vundet priser ved konservatoriets legatkonkurrencer.

Violinist Christine Bernsted har på trods af sin unge alder allerede udmærket sig som 1. prisvinder ved flere store violinkonkurrencer i ind- og udland, som har ført til hendes debut i blandt andet Carnegie Hall i New York, i Kammermusiksaal i Berlinerphilharmonien og i Royal Albert Hall i London. Senest vandt hun i 2018 1. pris i Melbourne International Violin Competition i Australien. Efter sine bachelorstudier hos professor Tim Frederiksen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København har Christine sideløbende med sine kandidatstudier hos professor Eszter Haffner i København studeret hos violinlegenden Boris Kuschnir i Wien. Hun har deltaget i masterclasses med verdensberømte violinister såsom Pinchas Zukerman, Nikolaj Znaider og Gerhard Schulz og er nu optaget i solistklassen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København hos Eszter Haffner og hos Boris Kuschnir i Wien. Christine modtog i 2019 Léonie Sonnings Talentpris og Carl Nielsens og Anne Marie Carl-Nielsens Talentpris. Hun spiller på en fransk Auguste Bernadel violin fra 1836 givet til hende af en privat fond.

Pianist Ramez Mhaanna har dansk-libanesisk-russisk baggrund og har flere omfattende koncertturneer bag sig i ind- og udland, heriblandt i særdeleshed i Kina og Rusland. Ramez tog sin bacheloruddannelse fra Gnessins Musikakakemi i Moskva og tog herefter sin kandidatgrad hos Amalie Malling på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København, hvor han også blev optaget i solistklassen i 2018. Ramez modtog i 2019 specialprisen for bedste fremførsel af dansk repertoire ved Duo Lied Competition i København og sølvmedalje ved 1st Vienna International Music Competition.

Programnoter:

Debussy: “Et eksempel på, hvad der kan blive skrevet af en syg mand i en krigstid” skriver Debussy til en kollega om denne sonate. Dette værk var det sidste Debussy skrev – i et sent stadie af kræft under første verdenskrig. En meget kompakt sonate på under et kvarter – et forrygende farveværk med en dragende og mystisk klangverden.

Prokofiev: Endnu et krigsværk – skrevet under anden verdenskrig i Sovjetunionen. Sonaten blev paradoksalt nok forbudt at blive opført af den sovjetiske regering selvom den modtog Stalinprisen. Førstesatsen er en skyggeverden, smuk og melodisk (med undtagelse af det bragende mellemstykke og koda) og samtidig fyldt med angst og mørke.

Ysaÿe kan siges at genføde baroktraditionen med stykker for soloviolin. Hver af hans seks sonater for violin solo er tilegnet en af samtidens dygtigste violinister – den foreliggende til George Enescu. På trods af de enorme tekniske udfordringer som stykket byder på, insisterede Ysaÿe på at fortolkninger først og fremmest skulle være poetiske, kunstneriske og sjælelige.

Mozart: Constanze Mozart, komponistens kone, fortalte følgende historie om værkets præmiere i Kärntnertor Theater i Wien i 1784: Selvom Mozart havde færdigkomponeret værket i sit hoved, havde han ikke nået at skrive det ned. Han spillede derfor med et blankt stykke papir foran sig for at narre publikum – Kejser Joseph II, som var tilhører, opdagede dette, og situationen morede ham vældigt.

Schumann: Med en ustabil sindstilstand, som to år senere førte til Schumanns kendte selvmordsforsøg, skriver komponisten to sonater for violin og klaver med kun en uges mellemrum. De konstant sig gentagende motiver i førstesats (og som antydes i andre satser) er som tvangstanker som komponisten kæmper med. På trods af en “happy ending” i D-dur, er denne halv time lange sonate et manisk, på sin vis Wagnerisk romantisk stykke.