07/11/2018

Noter Koncert 4

Arild Kvartetten og Mathias Kjøller

(Se program her)

Arild Kvartetten og Mathias Kjøller

Arild Kvartetten har i mere end 15 år været blandt de førende ensembler på den danske kammermusikscene, hvor de har høstet mange roser for deres noble og modne spillestil. Arild Kvartetten har gjort sig særligt bemærket med deres koncerter med Beethovens samlede strygekvartetter i fortolkninger, der stadig er hjertet i kvartettens repertoire. Arild Kvartetten er hyppige gæster på danske og internationale kammermusikfestivaler og har turneret i mange lande. Arild Kvartetten har indspillet digitale udgivelser af de danske guldalderkomponister Horneman og Hamerik på DaCapo Records.

Arild Kvartetten består af Tobias Sneh Durholm, koncertmester i Det Kgl. Kapel og primarius i Arild Kvartetten, Johannes Søe Hansen, violinist i DR Symfoniorkestret, hvor han i 30 år har været 1. koncertmester, Stine Hasbirk Brandt, bratschist i DR Symfoniorkestret og en efterspurgt solist og kammermusiker, og Ingemar Brantelid, som efter en karriere som solocellist i Det Kongelige Kapel nu fuldt ud helliger sig kammermusikken.

Mathias Kjøller er uddannet ved konservatorierne i Aarhus og København og senere hos den berømte klarinetpædagog Yehuda Gilad. Han er prisvinder i den Internationale Carl Nielsen Klarinetkonkurrence og er nu en aktiv kammermusiker og spiller jævnligt med musikere som Marianna Shirinyan, Andreas Brantelid, Aleksander Sitkovetsky og Bjarke Mogensen. Han er soloklarinettist i Aarhus Symfoniorkester og har tidligere været 2. soloklarinettist i DR Symfoniorkestret. Hans første CD med værker af Debussy, Alban Berg, Schumann, Reinecke og Corigliano udkom i 2017 til gode anmeldelser, og han har modtaget bl.a. Musikanmelderringens kunstnerpris, Victor Borges Pris og Gladsaxe Musikpris.