07/11/2018

Noter Koncert 2

Anja Lillemæhlum og Tanja Zapolski

Anja Lillemæhlum og Tanja Zapolski

Anja Lillemæhlum og Tanja Zapolski

Forkærligheden for russisk, fransk og tangomusik har bragt cellisten Anja Lillemæhlum og den anerkendte og prisbelønnede koncertpianist Tanja Zapolski sammen. De tager lytteren med på en musikalsk rejse igennem en del af deres yndlingsrepertoire for cello og klaver.

Tanja Zapolski er en af Danmarks fremtrædende og aktive pianister, som optræder i ind-og udlandet med solokoncerter og kammermusik. Tanja er uddannet fra solistklassen på DKDM og har optrådt som solist med danske og udenlandske orkestre, og spillet sammen med bl.a. den verdensberømte dirigent Sir Simon Rattle og den legendariske komponist Philip Glass. Tanjas åbensindede og udforskende tilgang har ført hende til at spille på Roskilde Festival, Jazzfestivaller, medvirke i utallige teaterforestillinger, indspille filmmusik og rejse verden rundt med sine adskillige musikgrupper. Hun har modtaget mange priser bl.a. Jacob Gades Legat, Sonning Stipendiet, Victor Borge Prisen, Gladsaxe Musik Pris, Wilhelm Hansens Pris og er blevet optaget i Kraks Blå Bog.

Anja Zdyb Lillemæhlum begyndte som 17-årig på konservatoriet i København, studerede hos Morten Zeuthen, og sidenhen hos Miroslav Petrás i Tjekkiet og hos Henrik Dam Thomsen. Anja har rejst meget med sin musik og bl.a. arbejdet i Peru under projektet ’El sistema’ i Cusco. Hun debuterede i 2015 fra Solistklassen i Odense, med Niels Ullner som professor og fik anmelderordene “En musikalsk og myndig krudtugle” med på vejen. Støttet af Slots- og Kulturstyrelsen turnerede hun og organisten Anders Forsberg Svendsen med et klassisk program for orgel/klaver og cello i sommeren 2021.  I 2020 udgav hun sit første album med egne meditative kompositioner “In your peace”. Anja har tidligere spillet i projektet “Vinterrum” og med ensemblet Disir, arbejdet på Det Ny Teater og assisteret i flere symfoniorkestre. Hun er derudover i gang med projekter indenfor musikformidling, bl.a. sammen med kunstneren Tilde Engstrøm om at formidle billedkunst og musik til børn.

Programnoter

Johan Sebastian Bach (1685-1750) fuldender den tyske barok og er en central skikkelse i den protestantiske kirkemusik. Han bliver kaldt den femte evangelist. Han var anerkendt som organist i sin samtid, men hans mange kompositioner havnede i skyggen af Telemann og blev først genopdaget i første halvdel af 1800-tallet. Det antages at Bach skrev sine seks cello-suiter mellem 1717 og 1723, mens han var hofkapelmester i Köthen.  Suitesatserne fik navn efter hans inspirationskilder, folkelige danse, der senere blev brugt i adelige kredse.  “Allemande” tysk og senere fransk dans, “Zarabanda” stammer fra Spaniernes tid i mellemamerika og “Jig” fra England.

Russiske Anton Arensky (1861-1906) underviste bl.a. Rachmaninov på konservatoriet og skrev mange smukke værker som ikke er så kendte. Hans musik har ikke de samme russiske folkelige temaer over sig som meget andet nationalromantisk russisk musik fra den tid, men han lod sig inspirere meget af sin kammerat Tjajkovskij og var meget inspireret af Schumann og Chopin. De sidste år levede han som kordirigent og skabende kunstner, inden han døde som 44-årig af tuberkulose.

Blessed are (2022)
er skrevet over saligprisningerne fra Mathæusevangeliet af Anja Lillemæhlum.
Første sats, Silent Voice, er oprindeligt skrevet for kor og cello i 2016, i anledning af Alle Helgen, til minde om min bedstemor Karen. Titlen: “Silent Voice”, udtrykker ønsket om at give dem som ingen stemme har, en stemme. Denne udgave dedikeres til de syriske flygtninge i Danmark, som ustandseligt lever under det pres om en mulig hjemsendelse, på trods af en utrolig usikkerhed i Syrien. Ideen til værket blev født sammen med Anjas første søn Josef, da første tema i stykket har været hans faste vuggesang i slyngen.

Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.
Salige er de, som sørger, for de skal trøstes.
Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden.
Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes.
Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed.
Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud.

De følgende to satser er baseret på samme tema, men dedikeret til pianisten Tanja Zapolski og stykket bliver således uropført i Bornholms Musikforening her 13. marts. Det er musik til trøst for den sørgende og musik til at indånde den trøst Gud giver i de tider hvor ånden føles fattig.

Tonesproget er meget inspireret af det tonale og enkle, men i gennemføringsdelen tages lytteren med ind i flere kontraster og klangfarver, som et symbol på smerten der er beskrevet i saligprisningerne. Inspireret både af Sjostakovitj og Schönberg musik i midten lander lytteren igen i en rolig fugadel som binder fortællingen sammen med første sats.

Sonaten for cello og klaver komponerede den ukrainskfødte Sergei Prokofiev (1891 – 1953) i 1949, et år før han blev beskyldt for ‘formalisme’ i det brutale og totalitære diktatur under Stalin i den daværende Sovjetunionen, og hans musik blev derefter bandlyst. Prokofjev var underlagt censur af regimet, der styrede den statslige komponistforening under ledelse af den politiske Tikhon Khrennikov, som udviklede et system præget af total kontrol og meget lidt kunstnerisk frihed. Prokofjev var som de fleste andre komponister under diktaturet en statsligt lønnet komponist som skulle komponere under kulturpolitikeren Andrej Zjdanovs doktrin. Prokofjev var en usædvanlig mangesidig komponist og komponerede inden for de fleste genrer: operaer, balletter, oratorier, filmmusik, symfonier, kammermusik, sonater og koncerter. Man kan vælge at se tre perioder i Prokofjevs livsværk, russeren, den eksilerede kunstner og Sovjet-komponisten. Prokofjev levede fra 1917 flere år uden for Sovjetunionens grænser, men blev i 1936 draget hjem af en slags hjemve, beskriver han selv. Prokofjevs musik er mangesidig og han er på en gang vedholdende i sit kunstneriske udtryk og på samme tid bundet af de kunstneriske doktriner han måtte følge. Kunstnere og forfattere fik tildelt rollen som folkets opdragere, og de skulle være med til at opbygge det nye socialistiske og industrielle samfund. Derfor var al kunst og litteratur under partiets kontrol.

Franske Claude Debussy (1862 -1918) var, sammen med Maurice Ravel,  den mest prominente og indflydelsesrige figur indenfor impressionistisk musik.  Hans mange klangfarver, brug af kromatik, parallelt førte akkorder og utraditionelle skalaer  influerede mange komponister der fulgte efter. Hans 12 præludier for klaver har hver en særskilt fortælling og er helt unikke.

Sonaten vi spiller, skrevet i 1915, udtrykker meget liv og glæde, og glæden kunne Debussy vise, til trods for at han var meget syg og havde trukket sig afsides mens 1. verdenskrig rasede.  Cellosonaten, ligesom sonaterne for violin og fløjte, er næsten som en slags skitsebog, hvor mange idéer bliver implementeret på kort tid, nærmest en komprimeret sonateform.

Ástor Pantaleón Piazolla levede i Argentina og lidt i Frankrig, fra 1921 til 1992. Han komponerede argentinske tangoer, lavede arrangementer og spillede bandoneon. Efter studier i klassisk musik, opmuntrede en lærer ham til at gå videre med tangoen. Som sagt, så gjort. Piazolla revolutionerede den traditionelle tango, da han inkorporerede elementer fra jazz og klassisk musik i den. En ny æra begyndte. El tango nuevo! ‘Le Grand Tango’ falder i den kategori, Piazolla skrev stykket i år 1982 og dedikerede det til Mstistlav Rostropovich.

Anja Lillemæhlum