7. november 2018

Noter Koncert 1

Elephant House Quartet

Elephant House Quartet(se koncertprogram her)

Elephant House Quartet er frugten af gensidig beundring hos fire sublime solister med hver deres stærke personlighed. Blokfløjtenist Bolette Roed, den japanske gambist Reiko Ichise, cembalist Allan Rasmussen og polske violinist Aureliusz Goliński samles og skaber et barokensemble med virtuoser på hver deres instrument i skøn interaktion.

Uddannet fra Royal College of Music i London, underviser Reiko Ichise der nu selv. Hun er en meget efterspurgt kammermusiker og solist og optræder ofte med mange af de førende ensembler og orkestre. Aureliusz Goliński er grundlæggeren og lederen af det prisvindende polske barokorkester Arte dei Suonatori (Poznan), og han er en højt skattet leder blandt mange af de historisk informerede orkestre i Europa. Bolette Roed og Allan Rasmussen, de to danske medlemmer af ensemblet, er begge uddannet fra solistklassen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, hvor Bolette nu underviser parallelt med sin omfattende koncertkarriere. Allan Rasmussen er organist i Frederiksberg kirke og nyder samtidig en stor solistkarriere som organist og cembalist. På Bornholm spiller han på det bornholmsk byggede cembalo af Jes Svensson.

Ensemblets medlemmer er igennem årene mødtes på festivaler rundt om i verden, og det fælles venskab alle fire imellem førte en dag til den helt naturlige dannelse af kvartetten med det finurlige navn.

Alle ensemblets medlemmer medvirker på talrige indspilninger, og ensemblet udgav i 2019 den anmelderroste CD Telemann’s Garden på pladeselskabet Pentatone.

Disse fire veletablerede solister er trådt sammen i denne kvartet for at kunne præsentere publikum for de skønneste barokværker spillet på historiske instrumenter og med baggrund i den historisk informerede opførelsespraksis, som levendegør musikken og til fulde viser juvelerne fra den utømmelige skattekiste af værker, der findes fra baroktiden.

Programnoter

I november 1710 ankom den unge George Frederick Handel med store forhåbninger til London efter frugtbare år i Italien. Den energiske og karismatiske Handel blev indviet i det veletablerede musiknetværk kort efter sin ankomst. Denne nyankomne udlænding blev snart ansat til at komponere den første italienske opera nogensinde i London. Operaen blev kaldt Rinaldo. Dagen efter Händels 26. fødselsdag den 26. februar 1711 havde Rinaldo premiere på Queen’s Theatre. Rinaldo var en stor succes, og det blev den mest opførte opera i Händels levetid. En smart og klog forlægger John Walsh gik ikke glip af den rentable mulighed at udgive værket. Umiddelbart i april 1711 udgav Walsh en samling af yndlingssange fra Rinaldo. Samlingen af ​​sange blev arrangeret for forskellige instrumenter til at imødekomme den entusiastiske efterspørgsel fra musikelskere. Elephant House Quartet inviterer dig til en musikalsk specialitet, der udforsker nogle af de berømte barokke operaperler.

I 1737-38 besøgte Georg Philip Telemann Paris, og der opførte han sine 12 “Pariserkvartetter” sammen med en kvartet af berømte franske musikere: fløjtenist Michel Blavet, violinist Jean-Pierre Guignon, gambist Jean-Baptiste Forqueray og en cellist / cembalist, der hed Prince Édouard. Senere efter at han vendte tilbage til Hamborg, rapporterede Telemann selv om den modtagelse hans kvartetter fik i Paris: ”De beundringsværdige forestillinger af disse kvartetter af hr. Blavet (tværfløjte), hr. Guignon (violin), den yngre Forcroy [dvs. Forqueray] (viola da gamba) og Edouard (cello) ville være værd at beskrive, hvis det var muligt at finde ord til at gøre dem retfærdige. Kort fortalt vandt de opmærksomheden fra domstolens og byens ører og skaffede mig på meget kort tid en næsten universel berømmelse og øget agtelse” (Telemann 1740). Titlen “Pariserkvartetter” er faktisk en kollektiv betegnelse for to sæt kammermusik-kompositioner, der hver består af seks værker for fløjte, violin, viola da gamba (eller cello) og continuo, komponeret 1730 og omkring 1737. Betegnelsen “Pariserkvartetter” blev dem først tildelt i anden halvdel af det tyvende århundrede af redaktørerne af Telemanns ”Musikalische Werke” på grund af deres tilknytning til Telemanns berømte besøg i Paris.